// Mobilt bredbånd portal med prissammenligning, leksikon, artikler, anmeldelser og meget mere.
Mobilt bredbånd – bliv introduceret her
Mobilt bredbånd er den nyeste og mest omtalte bredbåndsteknologi lige nu. Alle taler om de mange muligheder, du får med mobilt bredbånd, og det er ikke helt uden grund. Med mobilt bredbånd har du frihed til at være på nettet, når du vil og hvor du vil. I denne artikel ser vi nærmere på de mange fordele ved mobilt bredbånd.
Bredbånd giver dig mulighed til et nærmest ufatteligt og globalt udvalg af oplevelser på internettet. Alt fra informationer om rejser, til billige hvidevarer og fjernsynsudsendelser, er tilgængelige med blot et klik. Og det samme er faktisk tilfældet med mobilt bredbånd.
Men forskellen er, at hvor traditionelt bredbånd krævede, at du sad derhjemme eller på kontoret, kan du med mobilt bredbånd få alle mulighederne med på farten. Og teknologien er i dag så sofistikeret, at internettet faktisk stort set er ligeså hurtigt hjemme, som det er, når du er ude.
Men nok om mulighederne – lad os kigge lidt nærmere på de teknologiske forudsætninger, som gør det muligt for dig at gå på nettet, når du er på farten.
Mobilt bredbånd kræver som udgangspunkt to elementer: En bærbar computer og et USB-modem, som du for det meste får udleveret fra din bredbåndsudbyder. Derfra er der kun en kort og simpel rejse mellem dig og internettets mange muligheder. Faktisk skal du blot indsætte USB-modemmet i en ledig USB-port i din bærbare computer, og voila – nu er du på nettet.
Vælg den rigtige udbyder af mobilt bredbånd
I Danmark findes der mange forskellige udbydere af mobilt bredbånd. Den brede konsensus er, at mobiludbyderen 3 tilbyder det bedste produkt, og 3’s netværk har da også vundet flere priser her til lands. Mange andre selskaber, som for eksempel Oyster, lejer sig ind på 3’s netværk, og kan som sådan tilbyde akkurat samme service. Også TDC og Telenor tilbyder mobilt bredbånd, men på deres egne netværk, som retfærdigvis også fungerer ganske udmærket.
En vigtig forskel på mobilt bredbånd og normalt bredbånd hviler i kontraktbetingelserne. Ofte tilbyder teleselskaberne mobilt bredbånd med forbrugsafregning, som kort opridset betyder, at du kun betaler for det forbrug, du har. Det står i kontrast til en aftale med ubegrænset forbrug, der, som navnet antyder, lader dig surfe ubegrænset uden det får indflydelse på prisen. Hvad der er smartest for dig afhænger af dine behov.
Bruger du nettet meget, er der selvsagt ingen logik i at gå efter et abonnement med forbrugsafregning, da du alt for hurtigt vil få ubehagelige rudekuverter ind af døren. Bruger du derimod nettet lejlighedsvist eller kun i bestemte perioder, så kan der sagtens være logik i at vælge forbrugsafregnet mobilt bredbånd.
Kort sagt er mobilt bredbånd din portal til nettet, når du er på farten. Det mobile bredbånd er nede i et prisleje og hastighedsniveau, hvor det sagtens kan betale sig – og det samtidig med, at teleselskabernes priser og abonnementer er blevet langt mere gennemskuelige.















