// Mobilt bredbånd portal med prissammenligning, leksikon, artikler, anmeldelser og meget mere.
Bliv klogere på bredbånd – Bredbånd leksikon

Bredbånd mig her og bredbånd mig der. Alle taler om bredbånd, men hvad betyder alle forkortelserne egentlig – og hvad betyder det lige for dig, om din forbindelse har en download-hastighed på fem, ti eller tyve megabytes i sekundet. Det kan du alt sammen finde ud af i vores bredbåndsleksikon – og faktisk er det ikke særlig kompliceret, når du først kommer i gang.
Lad os starte med en definition. Ordet bredbånd henviser til et signal eller et kredsløb, som indeholder og kan håndtere et bredt udvalg af frekvenser. Ordet har mange forskellige brugsformer, men generelt henviser bredbånd til datakommunikation, der på grund af et bredere signal kan bære flere informationer end traditionelle teknologier, som for eksempel morsekode. Bredbånd er grundlæggende det samme som ADSL (Assymetric Digital Subscriber Line), der blot er en mere teknisk betegnelse for samme fænomen.
Bredbånd er umuligt at komme uden om som et globalt kommunikationsværktøj, og flere end 73 procent af danskerne har i dag bredbånd i hjemmet.
Og selvom bredbånd dækker over mange forskellige hastigheder, så har IT-styrelsen fastslået, at bredbånd fortrinsvis dækker over forbindelser, som kan modtage data med to megabit i sekundet. Denne forbindelseshastighed er blandt de mest populære og udbudte hos danske internetudbydere.
Hastighedsjunglen
Bredbånd kommer i mange forskellige pakker og hastigheder. Udvalget af hastigheder er eksploderet de senere år. Hvor de fleste forbindelser i starten var beskedne, kan man i dag få relativt få midler få lynhurtigere forbindelser, som før var ren ønsketænkning. Og faktisk er det ikke længere helt ligegyldigt om dit internet er hurtigt eller ej.
Det meste indhold på nettet er i dag så krævende, at du er nødt til at have en forholdsvis hurtig forbindelse, hvis du vil have fuldt udbytte af dine muligheder på nettet. Bruger du omvendt kun internettet til at checke mail og let surfing, så er der ingen idé i at overinvestere på bredbåndsfronten.
En af de helt klare fordele ved bredbånd er, at teleselskabet benytter det kobber, du allerede har i dine telefonstik. Det betyder med andre ord, at der ikke skal de helt store og invasive indgreb til, når du vil udforske den nye fagre verden på internettet. Det hele kan ordnes forholdsvis smertefrit – og faktisk udbyder mange bredbåndsudbydere en gør det selv-løsning, hvor du selv, med en smule fingersnllde, kan sætte det hele op og spare teknikeren væk.
Bredbånd er ret simpelt, når du først kommer i gang. Teknologien har udviklet sig så vidt, at det udelukkende er et spørgsmål om at finde den rette forbindelse, bestille og blot se til, mens teleselskabet sætter det hele op for dig – eller du gør det selv, hvis du føler dig tilpas med det.















