// Mobilt bredbånd portal med prissammenligning, leksikon, artikler, anmeldelser og meget mere.
Sikkerhed og mobilt bredbånd
Du kender det fra din computer. Her har du forhåbentlig installeret antivirusprogrammer, som sørger for at beskytte din computer mod udefrakommende angreb, som vil enten ødelægge eller overtage din computer. Hvis du ikke har gjort dette, anbefales det på det allerkraftigste, at du gør dette med det samme. Vi vil i det følgende komme ind på nogle af de forholdsregler, du skal tage dig, når det kommer til mobilt bredbånd. For når man gør brug af en mobil internetforbindelse, er der ikke samme sikkerhed, som det er tilfældet med den traditionelle bredbåndsforbindelse. Der er dog nogle digitale forsvarsværker, du kan sætte op, så du er bedre beskyttet mod hackere eller andre ondsindede mennesker.
Du kan som mobilt bredbåndsbruger føle dig nogenlunde sikker, når du har opfyldt følgende krav. Du kan dog være uheldig i nogle tilfælde, men følger de følgende opfordringer, vil du være godt sikret.
Firewall. Det er et stykke software, som styrer, hvilken information der kommer frem til din computer, mens andre og uvedkommende programmer bliver holdt. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at have en firewall installeret og aktiveret på din computer. Med Windows er dette dog standard, men tjek alligevel for en sikkerheds skyld.
Antivirusprogrammer. Hvis din firewall lader et farligt program slippe igennem, så træder dit antivirusprogram til. Det sørger for at opdage og fjerne eventuelle farlige programmer, som kan skade din computer og stjæle data fra dig.
Vær altid opdateret. Sørg altid for, at dine programmer er opdateret til den seneste version. Dermed sikrer du dig bedre mod angreb.
Lav backup. Hvis uheldet er ude, og din computer bliver infiltreret af en hacker eller en virus, så er det en god ide at have en backup, så du ikke mister alle dine filer. Det er en irriterende situation at sidde i, når man har mistet alle sine ting på computeren.