// Mobilt bredbånd portal med prissammenligning, leksikon, artikler, anmeldelser og meget mere.
Skal jeg frygte stråling?
Går du og frygter for strålingen, som findes i rummet omkring dig? Stråling, som bliver udsendt fra elektroniske enheder så som mobiler, mobilt bredbånd og antenner. Har du allerede foldet dig en hat af sølvpapir? Det er lidt uvist, hvordan man skal forholde sig til det. Nogle mener, at man skal passe meget på og iføre sig sølv hovedbeklædning, mens andre ikke er så bange for de usynlige stråler. I bund og grund handler det om kultur, traditioner og forholdet til elektroniske enheder. Men hvad siger forskerne?
Ifølge en undersøgelse fra 2011 foretaget i Skandinavien konkludere en gruppe forskere, at der ikke er noget sundhedsskadeligt ved strålingen, som bliver udsendt fra trådløse netværk, mobile bredbånd, trådløse telefoner og broadcasting-signaler. Strålingsværdien er en tusindedel af de grænseværdier, som man anser for at være sundhedsskadelige. Den dongle, der hænger fra din computer og sørger for din mobile internetforbindelse, er altså med andre ord ikke farlig. Dermed er det dog ikke sagt, at der ikke er nogen stråling overhovedet. Det er der nemlig, mens den indflydelse på dit helbred er umådeligt lille og ubetydelig.
Hvad kan man gøre, hvis man alligevel er lidt påpasselig med hensyn til stråling. Det er jo forståeligt, hvis man gerne vil være på den sikre side. Der er fire ting, som du kan gøre, hvis du gerne vil være mere påpasselig
- Begræns brugen af trådløse apparater, når det er muligt. Dette inkluderer mobiler, smartphones og mobilt bredbånd.
- Strålingen er mest intenst, når man befinder sig tæt på en sender. Forsøg derfor at holde størst mulig afstand til trådløse elektroniske enheder.
- Køb elektroniske enheder med en lav SAR-værdi. Det vil sige produkter, som stråler mindst muligt.
- Sluk for enheden, når du ikke bruger den
Husk dog, at der som sagt ifølge undersøgelserne ikke er noget at være bange for!